Where2Go 2007

FØR BIGTALK KOMMER SMALLTALK – Where2Go 2007

De fleste af os kender situationen – en reception eller måske en fest hos en bekendt, hvor man kender absolut ingen. Minglerne sniksnakker sig igennem timerne, har det sjovt og lærer tilmed en masse spændende mennesker at kende. Vi andre prøver at ligne en plante eller et glas hvidvin, mens vi tæller minutterne. Men fortvivl ikke, for der er masser af teknik i at mingle….og frem for alt skal du lære ordet smalltalk.

 

Ideen til artiklen her tager sin begyndelse ved netop et af den slags arrangementer, som det forventes, man kommer til i arbejdsmæssig regi,, men hvor man ikke rigtigt kender nogen…og derfor ender med at stå længe og prøve at se ud, som om man falder heeeelt naturligt ind i festen.
Men måske kan det rent faktisk lade sig gøre at have det enormt sjovt til en kedelig reception – og måske kan man lære nogle nye mennesker at kende, som senere introducerer én for nogen, de kender – og efter lidt tid er man rent faktisk blevet en naturlig del af festen.
Sådan fungerer det i hvert fald for Kristine Foss, en af Københavns helt store netværkere.
Hende får jeg kendskab til, fordi jeg mingler lidt med en kollega fra en anden afdeling, som hører om min artikel-idé. Han kender en, der kender Kristine og hendes sociale netværksarrangementer. Første skridt: Jeg mailer til ham, der kender hende, der kender Kristine, og kort tid efter har jeg hendes nummer.

MINGLER UDEN FORMÅL

Kristine Foss er en åben og overskudsagtig type, der straks foreslår, at vi mødes på en café for at sludre om at networke, og allerede her slår det mig, hvorfor jeg ikke selv har et kæmpestort netværk – jeg havde nemlig planlagt et telefoninterview, men lesson number 1 er selvfølgelig, at man skal ud i livet og møde de andre.
”Det er supersjovt at møde nye mennesker, hvis man er lidt nysgerrig. Du får kontakt med nogen, der kan noget andet end du selv, og som måske kan fortælle en sjov historie. Jo flere mennesker, du har en god relation til, desto større støtte og hjælp kan du få på sigt. Det er vigtigt ikke at forvente noget, men ofte får jeg mit engagement gengældt” fortæller Kristine Foss, der betragter sig selv som en ubevidst networker.
Det vil sige, at hun ikke går til diverse sociale arrangementer med et bestemt formål som at få nyt job, en kæreste eller lignende, men derimod husker på de mennesker, hun har mødt gennem tiden, for på et tidspunkt kan hun så msåke hive fat i dem for at få hjælp.
Men hun elsker også disciplinen at mingle, fordi hun på den måde får tilfredsstillet et slags Kirsten Giftekniv-gen.
Det giver mig et kick at præsentere nogen for hinanden, som viser sig at have noget til fælles …og ved du hvad, du skulle da komme til mit næste netværksarrangement. Expat. Så kan du jo selv prøve at mingle lidt,” foreslår hun og fortæller om dengang, hun præsenterede to for hinanden, som nu er gift.
Det er jo i grunden sdt af hende at invitere mig med, for Kristine Foss´sociale aktiviteter, der er samlet under navnet FossCircle, er ikke sådan noget, der bliver annonceret nogen steder. Det er helt i tråd med emnet noget, man hører om og bliver inviteret til via sit…ja, netværk velsagtens.

FÆLLES REFERENCEPUNKT

Expat er for udlændinge og danskere, der har været bosat i udlandet, og det foregår denne gang på Custom House. Et taknemmeligt sted at mingle-debutere, da alle er her med samme formål – nemlig at lære nye at kende på tværs af landegrænser og sprog.
Det er lidt af en overvindelse at gå direkte hen til nogen og begynde at smalltalke. Og så alligevel ikke, for jeg følger Kristines råd om at finde et fælles referencepunkt at åbne med. Pludselig virker det helt legalt at spørge folk, om de har været til Expat før. Eller hvorfor de er her i aften. Samtalerne er korte og relativt præcise, men uden at kamme over i alt for fokuseret seriøsitet. Værtinden Kristine præsenterer mig for en fyr (lesson number 2 – altid introducere), som arbejder på den amerikanske ambassade. Hun beskriver ham som ”super-networker”, og han siger det samme om hende. ”det er vigtigt at networke uden konkret formål, da det ellers bliver kunstigt. Jeg tror, man skal have det naturligt i sig, det har ikke noget at gøre med nationalitet. Jeg kommer fra Washington, hvor ALT afhænger af din evne til at mingle – det er sådan, du får job, venner og noget at fordrive fritiden med”
Han giver mig sit visitkort, og jeg returnerer med mit (lesson number 3), vel vidende, at vi efter min mening ikke talte længe nok til, at jeg ville føle mig tilpas ved at ringe ham op og bede om hjælp engang i fremtiden. Kristine Foss sender mig efterfølgende en mail, hvor hun siger tak for sidst (lesson number 4) og henviser til to andre i sit netværk, som hun mener, vil være oplagte at interviewe om emnet.

SPEEDMEETING
Efterhånden får jeg talt med en del mennesker om min artikel – og alle har en mening. Nogle hader at mingle, andre elsker det. Én ting er sikkert, man kommer ikke uden om disciplinen smalltalk – i hvert fald ikke, hvis man vil have succes som mingler.
Det mener kvinden bag det succesfulde koncept Running Dinner , Michelle Hviid. ”hvis man ikke kan smalltalke, kan man hverken mingle eller networke”, fastlår hun. Og til dem, der med dén hodning med det samme mister håbet, fortsætter Michelle: ”Du kommer jo sjældent nogle vegne med at gå direkte til én i byen og sige; 2Du ser godt ud, skal vi knalde!”  Heldigvis kan alle lære at smalltalke, og man kan øve sig med helt simple virkemidler, som også kendes fra salgssammenhænge” Med gode smalltalk-evner …………………………………….