T Jeffersen - Kopi

or “Smart work is not hard work”

Jeg har netop læst denne blog af Jesper Løvendahl http://www.dabgo.net/profiles/blogs/10-gode-raad-til-at-netvaerke . Den er god og meget brugbar jeg har dog et men
Jeg er fuldstændig enig i, hvad Jesper skriver i sin indledning: ” Meget få personer forstår hvad det indebærer at netværke og få det til at virke for deres netværk og dem selv. Mange mener at det at have en Linkedin profil og muligvis en Facebook profil er at netværke. Eller at tage til en konference i ny og næ og dele visitkort ud, sikre sig at de er synlige i forhold til mulige salg, værdifulde kontakter, afgørende viden eller muligheder for at hjælpe andre.

Livet formes af tilfældigheder (se Steve Jobs tale på YouTube), indsats og held. Kig tilbage på dit liv og se om der ikke skulle være nogle tilfældigheder i dit liv. Hvordan du mødte din kæreste/kone, fik et job, mødte en gammel ven, fik et tip om et godt køb, fik muligheden for hjælpe en anden, kom med på et sportshold, fik et godt salgs lead, fik en god introduktion osv. Det er præcis det networking går ud på, at øge antallet af tilfældigheder og held gennem en målrettet indsats. Eller som Thomas Jefferson sagde det “I’m a great believer in luck and I find the harder I work, the more I have of it.”

Jeg er ikke enig med Jesper Løvendahl og Thomas Jefferson om at det er held, nej det kommer af at, det du sender ud, er det der kommer tilbage. Og hvis du sender noget skidt ud kommer der skidt tilbage. Det handler altså ikke om kun at arbejde hårdt ved at være målrettet, styret, aftale kaffemøder og hjælpe for at opnå noget. Det handler op at være oprigtig interesseret og at ville hjælpe.
Vi kan altså nogle gange stå i vores liv og opleve at vi får uventet hjælp, men det sker kun fordi vi selv har sendt noget godt ud. Når vi hjælper andre, viser interesse for andre mennesker og opfører os ordenligt vil vi blive husket og så kommer hjælpen godt tilbage på den ene eller anden måde. Jeg har oplevet utrolig meget medgang i mit liv ved at skabe gode autentiske relationer. ”Smart work but not hard work”