CV

Kristine Marie Foss – født 1969

Som indretningsarkitekt, designer, eventmanager og observatør i menneskers sociale ageren er mit arbejdstema blevet ”menneskers oplevelser i rummet” og at udvikle koncepter omkring dette tema.

Social formgiver, konceptudvikler og projektleder er det der beskriver mig.

Jeg er specialiseret i at få mennesker til at mødes på den gode måde. Dette er udsprunget af i mere end 20 år at arbejde med netværks- og sociale arrangementer samt fester.

Kombinationen af at have arbejdet med indretning, design og sociale arrangementer lige fra idéfase til skabelsesprocessen gør, at jeg har både praktisk erfaring og teoretisk baggrund til at lave projekter som f.eks. udvikling af Trekroner Søfort, der kræver idé-udvikling, sans for kvalitet, et godt netværk og projektledelse.  

Rejsen for at nå hertil lyder således:

1989 – 2011:   Eventmanagement.
1992 – 1998:   Indretningsarkitekt fra Danmarks Designskole.
1997:                 Studieophold på designskolen ESAG i Paris.     
1990:                 1-årig HH på Niels Brock Handelsskole.
1989:                 Studentereksamen fra Herlufsholm Kostskole.
1969 til nu        Observatør og livsnyder.

Startede eget firm i januar 2005 for at arbejde videre med de netværkskoncepter, jeg allerede havde påbegyndt.

  • 2005 Starter konceptet Flying Cosmoes, (et socialt & internationalt netværk).
  • 2004 Drev den københavnske afdeling af We-entrepreneurs.
  • 2000 Starter konceptet Fredagsbaren, nu FossCircles/Fossbar. www.fosscircles.dk 

Custom House, december 2006 – juli 2008
Konceptudvikler og eventmanager.  

  • Stod for idé og afvikling af Custom Houses åbningsreception med ca. 1000 gæster.
  • Udvikling af kulturelle arrangementer og netværkskoncepter for Custom House.

Andre projekter og job kan ses under menu, og hvis din kaffepause endnu ikke er slut, så er der lige et par andre festlige ting jeg har lavet gennem årene:

  • Afleverede installationsprojekt ”Remember me” til forårsudstillingen på Charlottenborg: En refleksion over den ny-narcissistiske tid, vi lever i.
  • Designede spisebordet Eatable med Birgitte Mørk Winter og udstillede det på møbelmessen i maj: Et ønske om at få brugeren til at tage stilling til måltidet og at tage del i den oplevelse og ritualet, der er omkring måltidet. Udstillede bordet Eatable på Galleri Gimm.
  • Udstillede fotos på Cafe Kys i København.
  • Deltog i japansk konkurrence med titlen ”In request of spiritual relaxation and comfort of mind”. Jeg skabte en rygsæk med en vision om at give rygsækfolket et mobilt hjem, hvor udformningen skabte ritualer og respekt for vores omgivelser.
  • Malerkursus på Glasgow School of Art.
  • Malerkursus på skolen SACI i Firenze.
  • Atelier de Conti i Aix en Provence.
  • Ry Højskole.

….og så må vi vist hellere stoppe her.