trekroner

UDVIKLING AF TREKRONER SØFORT

Kender du Trekroner Søfort? Er det tæt på Sverige eller kan du se det fra Langelinie?

Hvis du ikke gør det nu, så er målet, at du ikke blot kommer til at kende Trekroner, men også bruge stedet i fremtiden. Trekroner er nemlig helt unikt og ligger blot syv minutter i båd fra Langelinie og Den Lille Havfrue. En reminiscens af historien, en smuk, stille ”perle” med udsigt over København og et spændende sted at gå på opdagelse, bl.a. i den store, mørke, gamle kasematbygning.

Trekroner Søfort er ejet af Kulturarvsstyrelsen, og direktør Anne Mette Rahbæk har hyret FossProjects til at udarbejde forslag til Trekroners fremtid

Formålet med udviklingen er at skabe et større kendskab til søfortet, så københavnere og turister bruger øen i højere grad, samt at Kulturarvsstyrelsen med det for øje investerer pengene til renovering. Derudover ønskes det, at gøre stedet så rentabelt, at en potentiel køber med respekt for kulturarven en dag vil overtage søfortet.

Min force i denne sammenhæng er:

-          Idéudvikling.
-          Projektledelse.
-          Netværk.

Ydermere med sansen for kvalitet, evnen til udvikling af events, tillært over de sidste 20 år og indsigt i Københavns kulturliv er der skabt et godt grundlag for, at jeg kan være med til at udvikle og forny Trekroner i harmoni med stedets historie og fredning.

Processen er grebet således an:
- Research om stedet, dets adgangsforhold, kulturelle tendenser etc.
- Afholdelse af en workshop, hvor en bred vifte af relevante personligheder var med til at idéudvikle stedet.
- Yderligere research og formulering af 2 potentielle scenarier.
- Idéformulering og handlingsplan for stedet.

Der er afleveret to større rapporter og opgaven er udført i samarbejde med Lasse Soll Sunde.

Opgaven er løst til Kulturarvsstyrelsens tilfredshed, og de er nået længere med projektet end forventet.